Der er udsigt til højere inflation Både USA og Euroland har kurs mod højere inflation - Euroland dog i et noget mere afdæmpet tempo end på den anden side af Atlanten. Af Kim Fæster, chefanalytiker, og Morten Hassing Povlsen, rentestrateg, Jyske Bank I USA peger pilen på stigende inflation i de næste måneder. Den ligger nu tæt på FRS dvs. Feds (den amerikanske centralbank) målsætning på 2% for kerneinflationen, og den er presset op af stigende oliepriser og den svækkede dollar i 2017, hvilket fortsat kan presse kerneinflationen op i de næste kvartaler. Samtidig vokser efterspørgslen hurtigere end udbuddet i USA, og det giver virksomhederne bedre muligheder for at hæve priserne. Skattelettelserne og højere statslige udgifter løfter efterspørgslen yderligere, og virksomhederne er derfor nødt til at ansætte flere medarbejdere. Det bliver dog i stigende grad vanskeligt, fordi det amerikanske arbejdsmarked allerede er stramt. Arbejdsløsheden er faldet til det laveste niveau i 17 år, og der er flere stillingsopslag, end der er arbejdsløse. Der er derfor risiko for, at virksomhederne begynder at slås om medarbejderne ved at hæve lønningerne og dermed presse inflationen yderligere op. Mere dæmpet i Euroland Inflationen i Euroland er noget mere afdæmpet, fordi arbejdsløsheden er betydeligt højere end i USA, og presset på priserne er derfor svagere. Opsvinget kom her først i gang 3–4 år senere end i USA, så Euroland er længere tilbage i konjunkturcyklussen. Mens inflationen er over 1%, så er kerneinflationen – dvs. inflation eksklusive fødevarer og energi – under 1%. De er altså begge noget fra ECB’s målsætning på 2%. Samtidig er styrkelsen af euroen i løbet af 2017 og en del af 2018 med til at dæmpe presset. Vi venter derfor, at inflationen stiger relativt langsomt, og at den ikke når ECB’s målsætning hverken i 2018 eller i 2019. Centralbanker strammer i forskellige tempi Mange centralbanker styrer pengepolitikken i forhold til inflationen og forventninger til fremtidig inflation. Da inflationen i USA er stigende, er Fed i gang med at stramme pengepolitikken ved at hæve renten og reducere i balancen af obligationer. Vi venter, at Fed vil fortsætte med at stramme pengepolitikken i det kommende år for at undgå, at inflationen stiger for kraftigt. Da inflationen i Euroland er mere moderat, er presset også mindre på ECB for at stramme pengepolitikken. Vi forventer derfor, at ECB først vil hæve renten i juni næste år. I Danmark styrer Nationalbanken derimod pengepolitikken ud fra en stabil kronekurs over for euroen, hvor situationen længe har været stabil. Vi skønner derfor, at Nationalbanken blot vil afvente ECB’s første renteforhøjelse og hæve renten i juni næste år. Muligheden er dog, at tempoet for renteforhøjelser i Danmark kan blive sat op efter første renteforhøjelse. Ingen grund til panik Tiden med rekordlave renter i Danmark er ved at rinde ud. Tendensen er, at de fleste boligejere i øjeblikket søger en fast rente i en længere periode via konverterbare obligationslån – alternativer er 3- eller 5-årige rentetilpasningslån. Dette valg kan give låntagere ro og giver en historisk lav lånerente. Specielt er de danske konverterbare obligationer i øjeblikket interessante for udenlandske investorer, og det forventer vi stadig vil være tilfældet, så længe Fed signalerer fortsatte renteforhøjelser. Det vil være med til at begrænse stigningerne i de danske boligrenter i de kommende måneder, så økonomer ser endnu ingen grund til panik hos boligejerne. 3
Download PDF fil