erhvervs september | 2017 digitalisering TEMA FremNutiden er digital – er din virksomhed med? I denne udgave af ErhvervsTEMA er emnet digitalisering. Et emne, der har stået øverst på dagsordenen i dansk erhvervsliv i mange år efterhånden. Det betyder, at danske virksomheder er godt med på den digitale front, men her bliver vi ikke automatisk ved med at være, hvis ikke vi fortsat jagter nye digitale muligheder. Udviklingen går stærkere end nogensinde, og din markedsposition kan være en anden i morgen, end den er i dag. Derfor gælder det om at styrke virksomheden, og her kan digitalisering hjælpe – eksempelvis ved at automatisere manuelle processer eller ved at lade robotter hjælpe dine medarbejdere med det hårde, monotone arbejde. Læs, hvad forskellige digitale indsatser har betydet for virksomhederne Berg & Larsen og Danpal. En strategisk prioritering Du kan også læse, hvordan digitalisering i mindre grad end tidligere handler om eksterne gadgets og selvstændige værktøjer. I dag er det digitale virksomhedernes hjerteblod, mener en af Danmarks førende it-eksperter, adm. direktør i Netcompany André Rogaczewski. Hos EY har man også stort fokus på det digitale. Her ser revisor og partner Jesper Jørn Pedersen manglende prioritering som den største modstander ude i virksomhederne. I Jyske Bank har vi med Peter Schleidts indtræden i direktionen oprustet i forhold til bankens digitale fremtid. Her i bladet fortæller han lidt om, hvad du kan forvente af din bank fremadrettet. God læselyst. 3 EY: Danske virksomheder forpasser mange digitale muligheder 4 André Rogaczewski: Det digitale er blevet virksomhedernes centralnervesystem 8 Berg & Larsen: Digitalisering er et spørgsmål om overlevelse
Download PDF fil