Rune Møllers klumme … Har du overvejet, om din virksomhed har et kundegrundlag ude på Nordsøen eller de syv verdenshave? Offshoreindustrien er alsidig, og ude på havet er der brug for en bred vifte af ydelser. Offshorebranchen rummer således oceaner af muligheder for omstillingsparate virksomheder. Og i Jyske Bank har vi offshorespecialiserede erhvervsrådgivere, der vil udfordre dig og din virksomhed – for i fællesskab at skabe resultater, der medvirker til at realisere virksomhedens mål. Olie, gas og vindkraft er noget, man får ind med modermælken i Esbjerg. Som hjemsted for halvdelen af Danmarks i alt ca. 500 offshorevirksomheder kan det ikke undgås – og det var derfor også helt naturligt for Jyske Bank at samle stor ekspertise inden for netop offshorebranchen i vores erhvervsafdeling i havnebyen. Vores ambition er, at denne ekspertise skal komme endnu flere virksomheder til gode. For trods den i øjeblikket lave oliepris og høje dollarkurs øjner vi store fremtidsmuligheder inden for branchen. Det gælder specielt inden for vindindustrien, mens olie- og gasudvinding i Nordsøen har toppet. Vi ser, at de virksomheder, der klarer sig bedst, netop er dem, som hele tiden søger nye muligheder i markedet, og som er omstillingsparate. Det afspejler sig bl.a. også i den høje efterspørgsel på specialviden og innovative tanker. Siden 2014 har Jyske Bank – Esbjerg Erhverv intensiveret indsatsen inden for offshore, og besøger du afdelingen i dag, vil du møde et korps af rådgivere, som udelukkende beskæftiger sig med virksomheder, der opererer inden for olie, gas og vindkraft. Hver eneste dag er de helt tætte på den branchespecifikke hverdag, og de deltager altid aktivt i de arrangementer, som bl.a. innovationsnetværket Offshoreenergy.dk afholder. Som direktøren fra netværket, Morten Basse, spår i artiklen på side 10, vil branchen i de kommende år konsolidere sig på en måde, som kræver, at hver enkelt virksomhed skal kunne påtage sig større og mere bredspektrede opgaver. For at dette kan lade sig gøre, skal kompetencerne udbygges, og landets banker skal være villige til at hjælpe virksomhederne med at fremstå styrket finansielt, vurderer han. Takket være vores Erhvervsafdeling i Esbjerg, som har beskæftiget sig indgående med olie, gas og vindenergi i årevis, er vi et skridt foran, og det er med stor stolthed, at Jyske Bank kan kalde sig Danmarks eneste bank med en offshorespecialiseret afdeling. Træk på vores kvalificerede rådgivning, hvis du vil realisere nye forretningsmuligheder ude på havet Rune Møller, Forretningsdirektør i Jyske Bank Sammen sætter vi kursen mod din virksomheds mål 2
Download PDF fil