Lavkonjunktur præger fortsat dansk økonomi. Situationen er dog udramatisk sammenlignet med det store sammenbrud i 2008 og 2009, men vi må stadigvæk konstatere, at den tydelige bedring lader vente på sig. Grundlæggende er der stadig behov for opsparing mange steder både herhjemme og i udlandet, og det vil formentlig kunne fastholde lavkonjunkturen i noget tid endnu. flade udvikling i boligpriserne ind i 2013, hvorefter vi i 2. halvdel af 2013 og i 2014 kan få små prisstigninger sammen med det bedre økonomiske momentum. Svært at se et investeringsboom lige for Husholdningerne er stadig ikke klar til forbrug Privatforbruget er stadig ikke så stærkt, at det for alvor kan sætte gang i økonomien. Men udviklingen er trods alt blevet bedre, og det ser ud til, at vi går fra et klart fald i privatforbruget i 2011 til en positiv vækstrate et godt stykke under middel i både 2012 og 2013. 2013 ser dog ud til at blive lidt bedre end 2012. Men først i 2014 venter vi en vækst i det private forbrug omkring middel. Den primære begrænsning på forbrugernes købelyst er – set med vores øjne – fortsat et betydeligt opsparingsbehov hos mange boligejere. Husholdningernes nettoformue er selv efter de store fald i huspriserne større end i 2004, hvor det seneste opsving startede. Men gælden er relativt større end dengang, når vi sammenligner med aktiverne. Og ser vi udelukkende på boligøkonomien, som sikkert er ekstra i fokus hos mange i øjeblikket, er stigningen i den gennemsnitlige belåningsgrad steget ganske markant fra omtrent 50% i 2004 til nu knap 70%. Nøglen til et stærkere privatforbrug er højere boligpriser og en opfyldelse af opsparingsbehovet. Derfor regner vi først for alvor med større fremgang i det private forbrug i 2014. Vi er i tvivl om, at der er et større potentiale for et markant løft i investeringerne i nær fremtid. Den generelt svage udvikling i økonomien øger selvsagt ikke behovet for flere investeringer, og på nuværende tidspunkt er kapacitetsudnyttelsen lav. Men omvendt sparer virksomhederne op i stor stil, så økonomisk vil mange nok have plads til nyinvesteringer, hvis markedsmulighederne begynder at se tilstrækkelig gode ud. Konjunkturbarometrene indikerer fortsat, at mange virksomheder har det svært, uden at der er tale om dyb krise. Når vi ser på investeringsniveauerne, er det heller ikke åbenlyst, at der venter mere aktivitet lige om hjørnet. Det er først og fremmest byggeinvesteringerne, der befinder sig på et lavt niveau historisk. Netop her har udviklingen været svagest. Efter det store byggeboom under højkonjunkturen og uden en markant vending på boligmarkedet, kan vi meget vel skulle frem til 2014, før byggeinvesteringerne for alvor skal stige. De øvrige investeringer i maskiner, inventar osv. er ikke på samme måde lave, så her kan vi ikke argumentere for, at et lavt niveau tilsiger store stigninger forude. Regeringens investeringsvindue åbner dog op for, at virksomhedernes planlægningshorisont kan blive fremskyndet, så der kommer lidt ekstra gang i investeringerne i år på bekostning af 2014. Boligmarkedet er en vigtig del af løsningen På boligmarkedet har vi set lidt bedre tendenser igennem 2012. Bedringen er tydeligst på ejerlejlighedsmarkedet, hvor priserne og handlerne er steget. På markedet for enfamiliehuse er der kun tale om en stabilisering. Og markedet er overordnet set stadig i ubalance med få handler i forhold til udbuddet, og prisniveauet i dag er knap 3% lavere end på samme tid sidste år. Men pilen peger langsomt, meget langsomt, i den rigtige retning. Euroen i krise med afsmitning på dansk eksport Som i 2012 vil den globale økonomi i 2013 også være præget af politikere rundt omkring i verden. Politikere, der skal træffe de rigtige beslutninger i den europæiske gældskrise, men også den amerikanske budgetsituation, der endnu ikke er endeligt afklaret. Den måske største udfordring er fortsat Euroland. Her skal politikerne udnytte den tid og ro, som de har fået af ECB’s løfte om at købe statsobligationer i de kriseramte lande. De skal bruge roen til at konsolidere de offentlige finanser, øge vækstpotentialet via reformer og bryde den negative spiral mellem huspriser, bankernes balancer og statens finanser. Faremomentet er, at landene løber ind i reformtræthed og politikerne ikke evner at modstå de folkelige protester mod de nødvendige offentlige opstramninger. Derfor ser markedsudviklingen fortsat svag ud for dansk eksport. Verdenshandlen er dog stigende, men langsommere end tidligere, og især har afsætningen til Europa været mærket af gældskrisen. Det er imidlertid kommet ekspor- De meget lave renter og den lidt mindre pessimisme blandt forbrugerne er blandt de drivende faktorer bag bedringen på boligmarkedet. Og når vi tager højde for stigende indkomster, skal vi tilbage til slutningen af 90’erne, for at det var billigere end i dag at betale ydelsen på et fastforrentet lån ved køb af et gennemsnitligt hus. Vi skønner, at de lave renter kombineret med et kun lettere ramt arbejdsmarked vil kunne fastholde den nogenlunde 2
Download PDF fil