Anlægsfinansiering – vejen til nye markeder, effektivisering og konsolidering Af Vivienne Kallmeyer Optimismen er så småt på vej tilbage, og de fleste virksomheder er trætte af at sidde på hænderne. Nye investeringer i f.eks. transportmateriel, it og produktionsanlæg er vejen til ny vækst og effektivisering. Jyske Banks datterselskab Jyske Finans er virksomhedens finansieringspartner. En ny maskine til produktionslinjen er måske afgørende for, om virksomheden får en ordre hjem i udlandet. Det kan også være, at I kan effektivisere en række arbejdsgange i administrationen ved at indkøbe ny it. Eller måske vejer vognparken tungt i regnskabet og skaber mere bøvl end gavn. Anlægsfinansiering er en alsidig størrelse og kan i mange tilfælde være afgørende for, om virksomheden kan komme videre efter en periode præget af naturlig forsigtighed efter krisen. »Vi oplever en bedring, og der sker mere på anlægssiden end der har gjort længe. Hos de mindre og mellemstore virksomheder er optimismen på vej tilbage, og de regnskaber, der præsenteres, er bedre end sidste år,« siger Lars B. Albretsen, Funktionsleder, Erhverv hos Jyske Bank i Ballerup. »Men der er ingen tvivl om, at kagen skrumper, og konkurrencen skærpes.« Specialister i finansiering Et vigtigt redskab i kampen om både den nationale og internationale kage er investeringer, som kan føre virksomheden videre, øge konkurrenceevnen og effektivisere arbejdsgange yderligere. »I spørgsmål om anlægsfinansiering trækker Jyske Bank på vores datterselskab Jyske Finans, som har en række stærke kompetencer og et bredt branchekendskab,« forklarer Lars Albretsen. »Det er typisk hos os her i banken, at man tager de indledende møder, og så skaber vi den videre kontakt til Jyske Finans.« Jyske Finans er en specialafdeling, der udelukkende beskæftiger sig med finansiering af et bredt spektrum af løsøre, som går fra transportmateriel over produktionsmaskiner til it. »Virksomhederne gør sig mange overvejelser inden investeringen og søger sparring hos interessenter, leverandører og rådgivere, men i de indledende overvejelser kan man også bruge banken og de finansielle rådgivere fra Jyske Finans,« siger Jørgen V.W. Kristensen, finansiel rådgiver hos Jyske Finans. Leasing er populært Jyske Finans præsenterer hovedsageligt to finansierings- 2
Download PDF fil