Du kan finansiere din bolig – eller dit sommerhus – på flere måder. De første 80% af ejendommens værdi (60% ved sommerhus) kan du låne som et bankboliglån eller realkreditlån. Du har som udgangspunkt op til 30 år til at betale dit lån tilbage, og du kan vælge fast eller variabel rente og evt. afdragsfrihed. Har du brug for at låne mere end 80% af boligens værdi, skal du låne det resterende beløb i banken. Den del af din boligfinansiering er som regel lidt dyrere, og løbetiden er som udgangspunkt kortere. Renten er variabel, og du kan evt. vælge afdragsfrihed. Valget af boliglån afhænger af dine egne ønsker og din økonomi. Der er både fordele og ulemper ved de mulige valg. Vi hjælper dig gerne med at få overblik, så du kan træffe dit valg på et velovervejet grundlag. Ønsker du at optage eller omlægge boliglån, skal din bolig vurderes og godkendes, og vi skal lave en almindelig kreditvurdering. Denne låneguide indeholder blot en overordnet beskrivelse af de forskellige lån. Tag en snak med din rådgiver for yderligere information. Vi rådgiver efter god skik og risikomærker de lån, vi udbyder og formidler. Vi skelner mellem lav, mellem og høj risiko. Symboliseret ved farvesignalerne – grøn, gul og rød. Læs mere på jyskebank.dk/risikomaerkning. 2
Download PDF fil