Jyske Invest Februar 2015 FORVENT EN FORSKEL Turbulens på valutamarkederne En verden i utakt, faldende oliepriser, kriser og krige. Det er en cocktail, som har medført stor turbulens på valutamarkederne. Og de markante udsving i valutaerne kan have stor betydning for dine investeringer på kort sigt. Både dollaren, yennen og euroen oplevede store udsving i 2014. Men mere risikable valutaer oplevede endnu større bevægelser – fx den russiske rubel i kølvandet på krisen i Ukraine, handelsembargo og olieprisfald. Valutakursbevægelserne har stor indflydelse på afkastet i vores aktieafdelinger. Eksempelvis tjente du som investor i Jyske Invest USA Aktier mere end 25% i 2014 – halvdelen skyldtes den stigende dollar. Modsat gik det for vores investorer i Jyske Invest Russiske Aktier, som tabte mere end en tredjedel af sin værdi. Og det var primært et resultat af, at den russiske valuta faldt mere end 35%. Vores aktieafdelinger er altså i høj grad følsomme over for valutakursudsving på kort sigt. Valuta som kontravægt Senest har den schweiziske franc været centrum for begivenhederne. Forskellen på den schweiziske og den europæiske økonomi har længe været så udtalt, at det har skabt et pres på den schweiziske nationalbank (SNB) for at slippe francens binding til euroen. Til sidst blev presset så stort, at SNB måtte give op og lade francen flyde. På bare en dag – den 15. januar – steg den 16%. Den styrkede valuta resulterede samtidig i, at de schweiziske aktier faldt i værdi. En konsekvens af, at de store schweiziske eksportvirksomheder mister konkurrenceevne, og at dyrere import svækker schweizisk forbrug. Gør ingen forskel på lang sigt En investering i en udenlandsk aktie er altså påvirket både af aktiekursen og af valutakursen. Mens aktier har tendens til at stige på lang sigt, fordi virksomhederne skaber et overskud, vil summen af valutabevægelser opveje hinanden. Du kan altså ikke tjene på valuta, medmindre en anden taber. Hvis ikke valutakurser bidrager med et afkast i aktieafdelingen på lang sigt, men kun bidrager med kortsigtede udsving, er det en tillokkende tanke at fjerne valutakursrisikoen. Idéen om at fjerne valutakursrisikoen for at reducere udsvingene undervejs er desværre kun god i teorien. Det skyldes dels, at virksomhedernes forhold er så komplekse, at valutaaf- I dette nummer kan du også læse om: Top og bund i 2014 • Formanden takker af • Forskel på afkast og udbytte • Godt år for aktier med lave kursudsving • Vind billetter til Dirty Dancing – The Musical
Download PDF fil