OKTOBER 2016 Det er en helt anden sag, hvis Trump bliver præsident. Deporteringen af de illegale indvandrere vil reducere arbejdsstyrken på et tidspunkt, hvor mange virksomheder skriger efter kvalificeret arbejdskraft. Der er en betydelig risiko for, at den produktion og de serviceydelser, som de illegale indvandrere producerer, vil blive reduceret og den del, der overlever, vil blive betydeligt dyrere. Opsigelsen af handelsaftaler vil gøre USA langt mindre globaliseret. Det vil specielt ramme industrien og eksportsektoren, men også gøre det dyrere at være amerikaner. Trumps skattelettelser bliver ikke modsvaret af besparelser andre steder, og det vil give et betydeligt hul i statskassen og en yderligere stigning i statsgælden. Samlet set peger analyser på, at Trumps økonomiske planer vil bremse væksten, og nogle taler endda om risikoen for en direkte recession. Modstand fra Kongressen Uanset hvem der ender i det ovale kontor, kan den amerikanske præsident – hvor magtfuld de end synes at være - ikke bare gennemføre sine forslag. Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus, skal godkende forslagene, og her vil begge kandidater møde stor modstand. De to seneste demokratiske præsidenter (Bill Clinton og Obama) har haft fordel af en kongres med demokratisk flertal i de to første år af deres embedsperiode. Og det er her, de har fået gennemført hovedparten af deres politik. Men Hillary Clinton vil jf. meningsmålingerne stå over for en kongres med republikansk flertal i Repræsentanternes Hus, og republikanerne har allerede indikeret, at Clintons forslag vil løbe ind i betydelig modstand. Selv hvis republikanerne bevarer flertallet i begge kamre, vil Trump få det meget svært i præsidentembedet. Især hans handelspolitik er i stærk modstrid med republikanernes syn på den globale handel, og demokraterne vil også forsøge at blokere for hans skatte- og immigrationspolitik. Sommersolen skinnede på markederne På jyskeinvest.dk kan du løbende følge med i afkastene på dine investeringer. Sommeren var præget af en god stemning på de finansielle markeder. Både aktier og obligationer steg. Selv ikke en enkelt tordenbyge i form af et overraskende britisk nej tak til EU kunne for alvor ryste investorerne. Opskriften på den gode sommerstemning er en kendt klassiker: Fornuftig global økonomisk vækst, stabil indtjening i virksomhederne krydret med centralbanker, der fører en lempelig politik med lave renter og opkøb af obligationer. Virkningen var tydelig: Rekordlave renteniveauer og aktiekurs-rekorder i en række lande. Mest sol på de nye markeder Solen skinnede kraftigst på de nye markeder, som nød godt af stigende råvarepriser og lave renter. Trods forsøg på et tyrkisk militærkup og fortsat politisk usikkerhed i Brasilien så vi stigninger på EM aktier, obligationer og valutaer. Jyske Invest Nye Obligationsmarkeder (13,46%), Jyske Invest Nye Obligationsmarkeder Valuta (9,98%) og Jyske Invest Nye Aktiemarkeder (6,71%) gav alle flotte afkast til investorerne. Henover sommeren steg kurserne på de lange obligationer fra ”sikre” lande som Tyskland, USA og Danmark. Vi oplevede dage med negative renter på en ti-årig dansk statsobligation. Stigningerne øgede årsafkastet til 4,82% i Jyske Invest Lange Obligationer. Virksomhedsobligationer nød også godt af opkøb fra centralbanker og investorernes fortsatte jagt efter rente. Jyske Invest Virksomhedsobligationer gav et afkast på 7,25%. Alle afkast dækker perioden 31.12.15 – 24.08.16. Mere ustabilt i efteråret Prognosen for efteråret og vinteren er mere usikker. Et amerikansk præsidentvalg, usikkerhed omkring tidspunktet for en eventuel amerikansk renteforhøjelse og konsekvenserne af Brexit er alle forhold, der kan påvirke markederne i perioder. Forvent derfor mere ustabile forhold og dage, hvor også de finansielle markeder kan været præget af en traditionel efterårsstorm.
Download PDF fil