4. udgave – februar 2017 To vigtige valg påvirkede 2016 Året 2016 vil primært blive husket for to store overraskelser. I Storbritannien stemte befolkningen nej til EU, og amerikanerne valgte Donald Trump til at stå i spidsen for landet som præsident i de kommende fire år. Året startede lavt, men mange markeder sluttede året på et højt niveau. Læs også om: • Indbydelse til generalforsamling • Interessen for ansvarlige investeringer er stigende • Hvorfor gør vi som alle de andre? • Det handler om at have is i maven og tænke langsigtet • Vind et ophold på Comwell og billetter til Cirkusrevyen Året startede med markante kursfald på aktiemarkedet drevet af usikkerheden omkring udviklingen i Kina. Stemningen vendte i løbet af februar, og risikovilligheden kom tilbage henover foråret. Den gode udvikling blev dog afbrudt med Brexit, da briterne overraskende stemte for at forlade EU. Resultatet gav store udsving på de finansielle markeder henover sommeren. Aktierne faldt markant, og risikofyldte obligationer, udstedt af virksomheder og lande på de nye markeder, kom under pres. Briternes beslutning betød, at den engelske premierminister David Cameron trak sig efter valget og blev afløst af den konservative Theresa May. Usikkerheden kan præge Storbritanniens økonomi negativt gennem en lang periode. Trump skabte usikkerhed på markederne I november valgte amerikanerne Donald Trump til deres præsident for de kommende fire år. Sejren over demokraten Hillary Clinton var uventet og skabte usikkerhed på markederne. Trump havde gennem sin valgkamp udtalt sig markant på områder som fx immigration og handelsaftaler. Bølgerne lagde sig dog hurtigt, og investorerne valgte i stedet for at fokusere på Trumps økonomiske politik, som er blevet døbt ”Trumponomics”.
Download PDF fil