FEBRUAR 2017 Politikken indeholder bl.a. skattelettelser til både erhvervslivet og private, infrastrukturinvesteringer og øgede militærudgifter. Trumps valgsejr øgede troen på stigende økonomisk vækst og inflation. Det resulterede sidst på året i stigende renter, højere aktiekurser, en stærkere dollar samt et løft i olie- og råvarepriser. Det er endnu usikkert, hvor mange af de økonomiske planer Trump vil og kan gennemføre. Mens de finanspolitiske tiltag kan være positive for vækstudsigterne, kan Trumps initiativer omkring handelspolitikken få negative følger for verdenshandlen med højere toldsatser, udtrædelse af handelsaftaler og egentligt handelskrig med fx Kina. Aktierne kom stærkt igen Efter en hård start på året kom aktiemarkederne stærkt igen, og året sluttede på mange markeder på det højeste niveau. Afkastene blev i flere aktieafdelinger positivt påvirket af en styrkelse af dollaren. På de etablerede markeder klarede amerikanske aktier sig væsentligt bedre end europæiske aktier, der blev negativt påvirket af Brexit. På de nye markeder var Brasilien og Rusland i front drevet af stigende olie- og råvarepriser, mens afkastene var beskedne i Kina og Indien. Obligationsafdelingerne nød godt af faldende europæiske og danske renter, og samtlige afdelinger gav positive afkast. Rentefaldet blev drevet af meldinger fra den europæiske centralbank om yderligere stimuli og en forlængelse af opkøbsprogrammet for obligationer. Udviklingen på de nye obligationsmarkeder var også positiv gennem året. Udviklingen blev forstærket af stigende olie- og råvarepriser, som er positivt for mange lande på de nye markeder. Du kan se 5-års afkast for alle vores afdelinger på side 4, og du kan læse mere om afdelingerne på jyskeinvest.dk. Top 3 Jyske Invest-afdelinger i 2016: 8,80% Virksomhedsobligationer KL 2 10,32% Nye Obligationsmarkeder Valuta KL 1 8,15% Nye Obligationsmarkeder KL 3 TV-magasinet FAKTOR om vækst og velstand Danmark er et af de rigeste lande i verden. Vækst fylder godt i den offentlige debat og vores nationaløkonomi og vækst i BNP sammenlignes ofte med andre lande. Men hvorfor skal vi fortsat være oppe på dupperne og vækste, når vi har en rimelig velstand i Danmark? Sammen med professor i Nationaløkonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen og chefanalytiker i Jyske Bank Tina W. Frandsen kigger TV-magasinet FAKTOR denne gang på sammenhængen mellem vækst og velstand. Du kan se magasinet her: jyskeinvest.dk/vaekst 2
Download PDF fil