kan være tidsvinduer, som vi skal nå igennem, hvis ikke det skal få astronomiske konsekvenser økonomisk for både vores kunder og os selv. Hvis ikke vi havde vores ingeniører og de mange andre kompetencer og ressourcer i huset, kunne vi slet ikke konkurrere med markedets største spillere, som vi gør i dag,” forklarer Thomas Bek. Blue Water Shipping er netop i disse dage ved at sætte rekord i forhold til det længste gods, der nogensinde er blevet transporteret igennem Volga-Don. Det drejer sig om to hulsektioner til et skib, som hver især har en længde på 140 meter, en højde på 17 meter, en bredde på seks meter og en vægt på 54 tons. De særlige kompetencer betyder, at Blue Water Shipping er i stand til at slå langt større konkurrenter som Kuehne + Nagel af pinden ved tenderrunderne, hvor forskellige shippingvirksomheder byder ind på konkrete opgaver. Tålmodighed, is i maven og optimisme ”I øjeblikket arbejder vi med et tilbud på et enormt stort projekt i Kasakhstan. Det har vi gjort siden 2012 – bare for at kunne få lov til at byde på det. De seneste tre måneder har vi brugt på at udarbejde selve tilbuddet, som fylder ni ringbind, og vi er nu nået dertil, at vi er blandt de sidste tre firmaer, som er i spil til projektet,” siger Thomas Bek, som da også blankt erkender, at shippingbranchen ikke er for alle, da den kræver oceaner af tålmodighed, godt med is i maven og en ukuelig optimisme. Han uddyber: ”Der skal mange bud til, før vi vinder noget, men som udgangspunkt siger vi altid, at hvis du ikke byder, så vinder du heller ikke. Vi er selvfølgelig meget selektive, og vi har nogle konkrete ting, som skal være opfyldt, før vi går ud og byder. Det kan handle om det geografiske område eller om, at vi kender kunden i forvejen og dermed har en indgangsvinkel til dem. Men når man investerer så mange ressourcer i noget, er man selvfølgelig nødt til at være selektiv!” Fakta Blue Water Shipping er en verdensomspændende shippingvirksomhed med hovedsæde i Esbjerg. Den blev grundlagt af Kurt Skov i 1972, hvor den talte tre medarbejdere. I dag tæller virksomheden 1500 medarbejdere fordelt over 26 lande. Blue Water Shipping udfører opgaver inden for bl.a. olie-, gas- og vindmølleindustrien, og virksomheden udmærker sig især omkring Det Kaspiske Hav, hvor den har verdensrekorden for at have ført såvel det bredeste og tungeste som det længste gods gennem det russiske flodsystem Volga-Don. 4
Download PDF fil