Er du til fast eller variabel rente? Er du til fast eller variabel rente? Med fast rente ved du, hvor meget du skal betale i hele lånets løbetid, medmindre der sker en ændring af dit bidrag (realkreditlån) eller dit rentetillæg (bankboliglån). Med variabel rente ligger dine udgifter fast i en kortere periode, og også her kan dit bidrag (realkreditlån) eller rentetillæg (bankboliglån) ændres. Den variable rente er typisk lavere end den faste rente på tidspunktet for låneoptagelsen. På det tidspunkt du optager lånet, er lån med variabel rente derfor billigere end lån med fast rente. Men det kan ændre sig. Hvis det generelle renteniveau stiger, bliver det variable lån dyrere, og dine udgifter stiger. Hvis det generelle renteniveau falder, bliver det variable lån til gengæld endnu billigere. Friværdi i balance Med et fastforrentet lån opnår du en god sikring af din friværdi, fordi din gæld falder, hvis det generelle renteniveau stiger. Det kan komme dig til gode, hvis du skal indfri dit lån, eller hvis du lægger lånet om. Det gælder ikke for lån med variabel rente. Derfor beskytter du din friværdi bedst med et lån med fast rente. 4
Download PDF fil