Om Amazon.com Inc. Lanceret i 1995 af amerikaneren Jeff Bezos i første omgang som en online boghandel. Flere varekategorier er løbende kommet til handelsplatformen, der fortsat vinder markedsandele. Amazon står desuden bag innovative produkter som e-bogslæseren Kindle samt udstyr, der skal gøre hjemmet mere intelligent. Amazon var i 2016 den næstmest brugte netbutik i Danmark, og der går rygter om, at onlinegiganten snart vil rykke ind på det nordiske marked med en egentlig dansk/nordisk version. Om Alibaba Group Grundlagt i Kina i 1999 af kineseren Jack Ma som en global online markedsplads. I dag kan forbrugerne finde over 1 milliard forskellige varer hos et bredt udbud af leverandører og privatpersoner. Alibaba kontrollerer omkring 80 pct. af Kinas e-handel, og målt på omsætning er selskabet større end Amazon og eBay tilsammen. Alibaba har desuden sin egen betalingsplatform. Alibaba satser i første omgang på udvidelse til Indien og Sydøstasien, men har også øje på det europæiske marked for nethandel. ligeledes kunnet vokse støt i takt med landets stigende velstand til i dag også at udgøre et omfattende univers af ydelser og muligheder, bl.a. en egenudviklet betalingsløsning, socialt netværk og underholdning. Forbrugeren bliver således fastholdt i et univers, hvor shopping og underholdning smelter sammen. Faktisk er Amazon.com den app, som de fleste unge amerikanere mellem 18 og 34 år helst ikke vil undvære på mobilen – foran populære apps som Gmail, Facebook og YouTube. Og for de store selskaber bag er den form for afhængighed nøglen til et endnu mere målrettet salg. Data er mere end guld værd Gennem forbrugerens adfærd på disse forskellige platforme samler selskaberne data, som de kan bruge til at målrette deres salg 100 pct. til den enkelte person. De ved snart alt om dig, og de ved således også, hvornår der er størst sandsynlighed for, at du vil tage imod en bestemt type tilbud. De bestemmer derfor, hvilke produkter og annoncer du får vist hvor og hvornår. For nogle kan det virke som et skræmmescenarie, mens andre bare tænker, at bekvemmeligheden har nået nye højder. Den helt enorme skala og de værdifulde kundedata er det, der giver selskaber som Alibaba og Amazon en kæmpemæssig fordel. Det er en hård konkurrent for såvel online som fysiske butikker, og intet detailområde lader til at være Amazon-sikkert. For producenter, store som små, kan adgangen til de mange, købevillige brugere både være en velsignelse og en forbandelse. Det kan øge salget, men man skal samtidig være villig til at give afkald på nogle indtjeningsmarginer, for Amazon presser prisen. I USA ligger indkøbsprisen på almindelige forbrugsvarer eksempelvis 10-15 pct. lavere hos Amazon end andre steder. Det skaber en negativ spiral, hvor leverandører løbende har måttet skære omkostninger. Samtidig taler man om, at omkring 25 pct. af alle stormagasiner i USA vil lukke inden for fem år. Det er Amazon-effekten. Det giver naturligvis også anledning til negative røster over for disse kæmpeaktører, hvis dominans nogen ser som et demokratisk problem. Online og offline udelukker ikke hinanden De fysiske butikker og kæder, der overlever, er dem, der formår at lave en digital transformation, hvor den fysiske butik i høj grad understøtter en onlinebutik, og hvor konceptet er fuldstændig integreret – man kan handle online, få byttet i butikken, se lagerstatus i den lokale butik osv. Noget, som bl.a. Elgiganten og Ikea er gode til herhjemme. Det kan evt. være suppleret med særlige oplevelser i butikken eller helt andre tilbud – som i USA, hvor tøjkæden Urban Outfitters sælger pizzaer i deres butikker i håbet om, at folk bruger ventetiden på at se sig lidt omkring. Samtidig går både Amazon og Alibaba også den modsatte vej og satser på fysiske lokaliteter. Ved at købe sig ind i supermarkedskæder kommer mastodonterne tættere på forbrugerne. Det giver en mere omkostningseffektiv levering, som kan være en udfordring uden for byerne. Det giver samtidig et showroom for de produkter, som nogle stadig gerne vil se og røre, inden de køber. For sådan er det jo. Lidt endnu. 5
Download PDF fil