Momentum Balance Faktorinvestering i virksomhedsobligationer Mange value-investorer går målrettet efter selskaber med en meget høj effektiv rente. I Jyske Invest har vi en helt anderledes value-tilgang. Vi ser på den fundamentale værdi i et selskab – og ikke kun på renten. Af Mikael Venø Munksgaard, porteføljemanager for Jyske Invest I Jyske Invest har vi siden 2012 anvendt kreditfaktorer til at finde de interessante investeringscases og frasortere de mindre interessante. Generelt set leder vi efter billige robuste selskaber med fremgang. Vores univers består af mere end 4000 virksomhedsobligationer, og vi har derfor opbygget en model til at udskille de potentielle emner til porteføljen. Modellen scorer obligationerne efter kreditfaktorerne value, momentum og balance. Value har mange fortolkninger Value er et begreb, der ofte bruges inden for investering. I forhold til virksomhedsobligationer køber nogle valueinvestorer selskaber med en meget høj effektiv rente. Det fører dog ikke nødvendigvis til et godt afkast, for en høj effektiv rente er ofte et udtryk for, at selskabet er i store problemer. Sagt med andre ord, markedet forlanger en meget høj rente af selskabet, fordi investorerne i markedet er bange for, at de ikke får deres penge tilbage. Norske offshore selskaber er et godt eksempel. De tilbød en rente på 12-15% tilbage i 2013. Mange er i dag gået i betalingsstandsning. Vores value tilgang er helt anderledes. Vi ser value i forhold til et selskabs fundamentale værdi, ikke kun renten. Er der fx makroøkonomisk eller politisk uro, bliver alle selskaber i det pågældende område straffet. Dermed er der fundamentalt sunde selskaber, der ender med at betale mere i rente, end de burde. Når uroen aftager, stiger kurserne på de sunde selskabers obligationer igen. Det er value i vores optik. Momentum afspejler markedets opfattelse Vi kan godt lide selskaber i fremgang, for det øger sandsynligheden for, at selskabet kan betale sine lån tilbage. Det får kursen på obligationen til at stige, og det bruger vi momentumfaktoren til at fange. Momentumfaktoren tager udgangspunkt i, hvordan markedet opfatter selskabet. Men momentumfaktoren kan også anvendes som en advarselslampe. Er der tilbagegang, kan det være et signal til at sælge selskabet, inden det går galt. På den måde forsøger vi at undgå store kurstab. Da vi låner penge ud til virksomheder, vil vi gerne vide, om de har en sund balance. Selskaber, der ser gode ud på balancefaktoren, klarer sig ofte godt, når der er uro, mens den sunde balance er mindre vigtig i perioder med høj vækst. En fordel med flere faktorer Fordelen ved at anvende flere faktorer er, at det efter vores vurdering fører til et Value mere robust resultat. Årsagen er simpel. De enkelte faktorer fungerer forskelligt afhængigt af, hvor vi er i konjunkturcyklussen. Når økonomien er ved at gå i stå, klarer valuefaktoren sig typisk ikke så godt, det gør balancefaktoren derimod ofte. Men når vi går mod lysere tider i økonomien, er valuefaktoren god, mens balancefaktoren har mindre betydning. Blandes de tre faktorer sammen, er man godt hjulpet på vej gennem de forskellige konjunkturcyklusser. De selskaber, der klarer sig gennem modellen, bliver udsat for en dybdeborende kvalitativ gennemgang af porteføljemanagerne. Udover at kigge nærmere på selskabernes finanser, leder vi også efter gode cases. Vi kigger bl.a. efter selskaber, der har fordele i forhold til deres konkurrenter, er i stand til at fastholde høje priser over for kunderne og kan begrænse adgangen for nye konkurrenter. Selskabets rolle i porteføljen er det sidste kriterium for at investere i en obligation. Vi er meget fokuseret på at undgå høj koncentration i fx banker eller mineselskaber. Obligationen skal hjælpe til at sprede risikoen i porteføljen.
Download PDF fil