JUNI 2017 ”Vi mennesker kan vænne os til de frygteligste ting. Terroranslag er tragiske og forfærdelige, men det er ikke længere noget nyt. Vores frygt sættes hovedsageligt i gang, når vi har oplevet noget ukendt. Og et angreb i en lufthavn eller en togstation er desværre ikke længere noget ukendt”, siger psykolog Keld Molin, som har skrevet fagbogen ’Terrorangrebets psykologi’. Set fra en antropologisk synsvinkel sker den hurtige tilvænning fordi: ”Det ganske enkelt er en betingelse for, at vi kan leve i den nuværende verden. Vi er fx nødt til at tro på, at vores fly ikke styrter ned. Vi kan ikke være i konstant alarmberedskab, og derfor lærer vi os selv at sortere i farerne”, siger antropolog Andreas Kambskrad, dir. i foreningen Antropologen. Selvopholdelsesdrift Vi har fat i et urgammelt overlevelsesinstinkt, forklarer psykoterapeut Stine Holtan, som har speciale i bl.a. angst og stress: ”Vi bliver bombarderet med negative nyheder i enhver tv- og radioavis igen og igen. Billeder af sulte børn, voldsomme billeder af krig. Det er forskelligt, hvor hårdt det går ind hos den enkelte. Men generelt er hjernen indrettet sådan, at den sætter en grænse for, hvad vi kan holde ud. Vi sorterer i informationer og fortrænger det mest ubehagelige. Det er en urgammel overlevelsesmekanisme, en forsvarsstrategi. Vi bliver nødt til at glemme de sultne børn for at kunne komme videre med vores liv. For vi skal jo videre”, siger Stine Holtan. Som terapeut ser hun det ikke kun som en skidt ting: ”Måske har vi vænnet os til frygtelige begivenheder, men vi er ikke blevet mindre empatiske. Der er tale om en mekanisme i hjernen, som aktiverer vores psykiske immunforsvar. Det er nødvendigt i et samfund, hvor informationsstrømmen er så massiv. Empatien er der jo. Det ses tydeligt, når der fx skal doneres penge. Man gør noget, hvor man kan. Kollapser psykens forsvar først, får man stress, depression og føler afmagt”, pointerer hun. Der skal mere til at ryste porteføljemanagerne og dealerne i dag. Stine Holtan siger, at de i øvrigt ér noget sværere at ryste end ’almindelige’ mennesker: ”Læger, skadestuesygeplejesker, politifolk, dealerne osv. er mennesker, som i udpræget grad bruger venstre hjernehalvdel. Og sådanne mennesker har vi brug for. De evner at slå følelserne fra og se tingene nøgternt oppefra og ned, når det er påkrævet”, siger hun. Men kan roen blive en gene? ”Vi skal ikke lade os rive med af medierne og kriser. Det skal investorerne kunne forvente af os. Omvendt skal vi være meget opmærksomme på, at vores ro ikke bliver en sovepude. Den balance tænker jeg en del over”, siger kundedirektør Flemming Larsen. Svære at ryste Tilbage til børserne, hvor udsvingene er de laveste i fem år. Bølgerne efter Brexit lagde sig eksempelvis efter et par dage. Stine Holtan / Keld Molin / Andreas Kambskrad / Flemming Larsen 10% 2017 5% 3 Verdensøkonomien fortsat i fremgang i starten af 2017 De økonomiske nøgletal og især de såkaldte tillidsindikatorer (virksomhedernes og forbrugernes forventninger til fremtiden) fortsatte deres optur i første del af 2017. Fremgangen startede reelt i midten af 2016 og fik fornyet momentum i kølvandet på Donald Trumps sejr ved det amerikanske præsidentvalg i november 2016. Den positive udvikling har understøttet aktiemarkedet, der sædvanligvis klarer sig godt i et miljø præget af stigende optimisme og tro på fremtiden. Det globale aktiemarked er således steget med ca. 5% siden årsskiftet. Endnu bedre har udviklingen været for nye aktiemarkeder, som steg med ca. 10% (opgjort pr. ultimo april). Pengepolitiske stramninger i USA Den amerikanske centralbank satte renten op for anden gang inden for et halvt år og tog dermed endnu et skridt i retningen af en normalisering af pengepolitikken. Centralbankmedlemmer havde i løbet af første kvartal guidet markedet i retning af en renteforhøjelse, og derfor var reaktionen på både aktie-, valuta- og obligationsmarkedet forholdsvis moderat. Også Den Europæiske Centralbank (ECB) var på banen i første kvartal, og i modsætning til deres amerikanske kollegaer var signalet, at renteniveauet vil forblive stabilt og lavt i en lang periode. Renteudviklingen i første kvartal har i USA og Tyskland været væsentlig mere stabil i årets første måneder end tilfældet var ved udgangen af 2016. Samlet har udviklingen på de finansielle markeder i 2017 overvejende været positiv, hvilket har drevet markederne mod nye højder. En balanceret portefølje bestående af både aktier og obligationer har således opnået et afkast på ca. 3%, hvilket især er drevet af aktier og højrenteobligationer. Tidligere afkast og kursudvikling kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling.
Download PDF fil